Kvaliteten af et hydraulisk system afhænger ikke kun af rationaliteten af dets design og ydeevnen af dets komponenter, men også af de foranstaltninger, der træffes for forureningsbeskyttelse og kontrol. Systemforurening påvirker direkte hydrauliksystemets driftssikkerhed og dets komponenters levetid. Statistikker viser, at ca. 70 % af hydrauliske systemfejl -både indenlandsk og internationalt- skyldes forurening.
Væskeforurening
De primære farer ved væskekontamination til systemet er som følger:
1. Kontaminering-Induceret komponentslid
Forskellige forurenende stoffer i hydraulikvæsken fremkalder forskellige former for slid på komponenter. Når faste partikler trænger ind i mellemrummene mellem bevægelige dele, forårsager de skæreslid eller udmattelsesslid på komponentoverfladerne. Faste partikler båret af væskestrømme med-høj hastighed kan påvirke komponentoverflader, hvilket resulterer i erosionsslid. Desuden udøver vand, der er til stede i væsken, sammen med biprodukter som følge af væskeoxidation og nedbrydning ætsende virkninger på komponenter. Derudover kan luft, der er medført i systemvæsken, udløse kavitation, hvilket fører til grubetæring og ødelæggelse af komponentoverflader.
2. Komponenttilstopning og -svigt
Faste partikler kan tilstoppe mellemrummene og åbningerne i hydrauliske ventiler, hvilket får ventilspolerne til at sætte sig fast eller sætte sig fast. Dette forringer den operationelle ydeevne og kan endda føre til alvorlige ulykker.
3. Accelereret nedbrydning af væskeegenskaber
Tilstedeværelsen af vand og luft i væsken-sammen med termisk energi-udgør de primære betingelser for væskeoxidation. Desuden fungerer mikroskopiske metalpartikler i væsken som væsentlige katalysatorer for denne oxidationsproces. Derudover reducerer vand og suspenderede luftbobler i væsken væsentligt styrken af smørefilmen mellem bevægelige dele og formindsker derved smøreydelsen.
Typer af forurenende stoffer
Forurenende stoffer er stoffer, der er til stede i hydraulikvæsken, og som har skadelige virkninger på systemet. De findes i væsken i forskellige former; baseret på deres fysiske tilstand kan de kategoriseres i faste forurenende stoffer, flydende forureninger og gasformige forurenende stoffer.
Faste forurenende stoffer kan yderligere klassificeres i *hårde forurenende stoffer*-såsom diamantpartikler, bearbejdningsspåner, silicasand, støv, slidmetaller og metaloxider-og *bløde forurenende stoffer*-såsom tilsætningsstoffer, kondenserede vanddråber, flydende nedbrydningsprodukter under vedligeholdelse af lincotton-polymerer, flydende nedbrydningsprodukter og fibre.
Flydende kontaminanter består typisk af væsker, der ikke opfylder systemspecifikationerne (f.eks. inkompatible olier), vand, malingrester, klor og forskellige halogenider. Disse stoffer er ofte svære at fjerne, når de først er indført; derfor, når du vælger hydraulikvæske, er det vigtigt at vælge et produkt, der nøje overholder systemets standarder for at forhindre unødvendige fejl. Gasformige forurenende stoffer består primært af luft, der er medtaget i systemet.
Disse partikler er ofte så små, at de ikke falder ud og forbliver suspenderet i den hydrauliske væske; i sidste ende sætter de sig fast i mellemrummene på forskellige ventiler. For et pålideligt hydraulisk system er disse frigange af afgørende betydning-kritiske for at opnå præcis og effektiv kontrol.
Kilder til forurenende stoffer:
De primære veje, hvorigennem forurenende stoffer kommer ind i systemvæsken, kan kategoriseres i følgende aspekter:
1. Eksternt indtrængen: Eksterne forurenende stoffer består primært af atmosfærisk grus eller støv, som typisk trænger ind i systemet gennem reservoirets ventilationsåbninger, cylinderstangstætninger og akslerne på pumper og motorer. Denne form for forurening er overvejende en konsekvens af driftsmiljøet.
2. Interne forurenende stoffer: Disse er forurenende stoffer, der er tilbage fra forskellige stadier af komponentbehandling, samling, test, emballering, opbevaring, transport og installation. Selvom forekomsten af sådanne rester under disse processer er uundgåelig, kan den minimeres; visse specialiserede komponenter kræver faktisk montering og test, der skal udføres i et renrum eller på et rent bænkmiljø.
3. System-genererede forurenende stoffer: Disse omfatter partikler, der genereres under systemdrift på grund af komponentslid; sandkorn løsnet fra støbegods; metalpartikler, der flager af pumper, ventiler og fittings; rustflager afskalning fra indre røroverflader; og partikler eller gummiagtige rester som følge af oxidation og nedbrydning af selve hydraulikvæsken. Et særligt alvorligt problem opstår, når systemrørføringen-før den formelt blev idriftsat til drift-ikke har gennemgået gennemskylning, hvilket resulterer i tilbageholdelse af betydelige mængder urenheder.
Systemvedligeholdelse
Før formel idriftsættelse gennemgår et hydraulisk system typisk en skylleprocedure. Formålet med denne skylning er at rense forurenende stoffer, metalspåner, fibrøse forbindelser, kernerester og andet affald, der er tilbage i systemet. Undladelse af at fjerne sådanne urenheder kan-selvom det ikke resulterer i øjeblikkelig, katastrofal systemfejl-udløse en række fejlfunktioner i løbet af de første to timers drift. Derfor bør systemets oliekredsløb rengøres ved at følge nedenstående trin:
1. Rengør hydraulikbeholderen med et hurtigt-tørrende renseopløsningsmiddel, og brug derefter filtreret trykluft til at fjerne eventuelle resterende opløsningsmiddel.
2. Rengør alle systemrør grundigt; i visse tilfælde kan det være nødvendigt at nedsænke rør og fittings i en renseopløsning.
3. Installer oliefiltre i rørnettet for at beskytte forsynings- og trykledningerne, der fører til ventilerne.
4. Installer en skylleplade på manifoldblokken for midlertidigt at erstatte præcisionsventiler-såsom elektro-hydrauliske servoventiler-under rengøringsprocessen. 5. Kontroller, at alle rørdimensioner er passende, og at tilslutningerne er korrekte.
Hvis systemet anvender en elektro-hydraulisk servoventil, så tillad mig at give en kort yderligere bemærkning: Servoventilens skylleplade skal konfigureres til at tillade hydraulisk væske at strømme fra forsyningsledningen til manifolden og vende tilbage direkte til reservoiret. Dette letter kontinuerlig væskecirkulation og skyller derved systemet og gør det muligt for oliefilteret at fange faste partikler. Under skylningsprocessen skal du inspicere oliefilteret hver 1. til 2. time for at forhindre, at det bliver tilstoppet med forurenende stoffer; i dette tidsrum skal filteromløbsventilen forblive lukket. Hvis oliefilteret viser tegn på tilstopning, skal det straks udskiftes.
Varigheden af skyllecyklussen bør bestemmes baseret på systemets konfiguration og dets kontamineringsniveau. Når en prøve af filtreringsmediet afslører få eller ingen fremmede forurenende stoffer, skal du installere et nyt oliefilter, fjerne skyllepladen og installere servoventilen for at genoptage normal drift.
Planlagt vedligeholdelse: Etabler en rutinemæssig vedligeholdelsesplan for systemet. Følgende anbefalinger foreslås for effektiv vedligeholdelse og vedligeholdelse af det hydrauliske system:
1. Efterse og udskift hydraulikvæsken med intervaller på ikke mere end 500 driftstimer eller tre måneder.
2. Skyl periodisk hydraulikpumpens indløbsfilter.
3. Kontroller hydraulikvæsken for tegn på forsuring eller kontaminering med andre fremmede stoffer; væskens lugt kan tjene som en grov indikator for, om den er nedbrudt.
4. Reparer eventuelle utætheder i systemet.
5. Sørg for, at der ikke kommer fremmede partikler ind i reservoiret gennem udluftningshætten, filterhusets propper, returledningspakningerne eller andre åbninger i reservoiret.
